Fordele ved at spille

Fra en artikel i Politiken:

»[...] Spil kan også forbedre de sociale bånd, give struktur i hverdagen, og give os overkommelige opgaver, som vi kan løse. Vores tankegang er også, at børnene måske ikke spiller for meget, men at de voksne spiller for lidt«

Fra: http://politiken.dk/tjek/digitalt/spil/ECE1554979/ny-dansk-klinik-behandler-world-of-warcraft-afhaengighed/

På opdagelse på BUPLs hjemmeside

Mens jeg sad og ledte efter en artikel om omsorgssvigt på BUPL.dk til mit miniprojekt, faldt jeg over en artikel om børn og unges digitalisering. Vores underviser, Frank, har delt ud af sine guldkorn i en af artiklerne:

Læs hele artiklen nederst i dette link: Digitalisering

Se også: Teknologien ændrer barndommen

Internet # Linjefagsdokument

Tirsdag den 29. november 2011

Litteratur

• Side 108-113 og 128-139 i Digital dannelse af Lotte Nyboe

Vi diskuterede om vores egen adfærd på Internettet, hvad vi bruger det til og om vi er producerende på Internettet.

Vi kom frem til at vi bruger facebook til at dele hvad man tænker, og har læst osv, søger viden, finde oplysninger, læser nyheder, fronter/intranet, banken, blog, e-mail, youtube, spil, online shopping, skype, læse anmeldelser og tutorials.

Med Web 2.0 er det brugere som mig og dig der publicerer, derfor skal man være opmærksom på hvem der har skrevet noget, for hvis vi ikke er kildekritiske, så kan man blive vildledte af oplysninger!

Rent demokratisk har vi fået flere nyhedsdækninger via nettet, og dermed kan man få et andet verdensbillede end den vores egen medieverden giver os.

Hvad skal pædagoger være rustet til?

• Det er relevant for en pædagog i en ungdomsklub at tale om kildekritik.
• Pædagoger må tage på sig at børn bliver digital dannet, derfor må man arbejde med digitaldannelse i institutioner.
• Digitaldannelse består af at man kan hjælpe børn med at mestre nogle programmer.
• Digitale kompetencer: At kunne navigere i en given situation udfra noget viden.
• Færdigheder og evnen til at handle i en given situation er digital dannelse, som man kan blive ved med at udvikle sig i. At kunne bruge medierne og opdage at man ikke kan stole på alt!

Hvilke implikationer kan det give for sig selv at man lægger billeder af sig selv, at man laver sjov?

Hvordan styrer man at børn i ungdomsklubber ikke går ind på ucensurede hjemmesider? Dilemma ligger i at hvis man sætter for mange stramninger i institution overfor børn og unge, så gør de modstand, og finder andre veje at nå dertil. Hvis man på den den anden side giver frie tøjler, så kan det i sidste ende medføre at børn ser noget de ikke burde have set.

Sålænge børnene ved mere om den digitale verdenen end pædagogen vil pædagogen være som en slags overvågning af børn, men i dag kan pædagoger inspirere børn hvis de i fællesskab laver noget interesserant.

• Pædagoger skal sørge for at få de børn med, som er ladt i stikken – de børn hvis forældre/familier ikke bruger internet derhjemme i fællesskab, er ladt i stikken. Mens de forældre der er digitalebrugere inkluderer børn i det digitale fællesskab.
• Det er bedre, som pædagog, at spørge dumt og empatisk til hvad børn og unge laver end at blive holdt udenfor børnenes aktiviteter! Man skal ikke blive skræmt af at børn er skrappe til Internettet, der er sikkert nogle huller som man kan udfylde hos dem, og på denne vis være en del af deres aktivitet.

Hvad kan vi kræve af os selv i forhold til internettet?

• Der ligger mange undersøgelser om børns brug af internettet som man kan følge med i
• Man skal have en samfundsmæssig kontekst for forståelse af fænomenerne, og viden om børn unges anvendelse af medierne.
• Hvorfor er der egentlig brug for Facebook? Facebook er begrænset til dem der er accepteret på ens profil. Det er det nye sted man mødes og kan promovere sig selv. Det kan danne et netværk. Hvordan får man flere likes – ændrer man sig for at tilfredsstille andre? Det skaber en kontakt uden nødvendigvis at tale i telefon, men blot ved at kommentere en status. En stor del af venskaben består i at erkende at man stadig har en relation til hinanden– ”ja vi er venner, og vi har et venskab”.
  
  Man har ikke altid tid til at vedligeholde venskaber fysisk, fordi man har mange ting at nå – derfor er facebook blevet et populært medie, fordi man bl.a. ikke behøver at være online samtidigt som MSN påkræver.
• Man skaber ens biografi i kraft af ens profil
• En af ulemperne:
  Der er en anonymitet ved at man kan gemme sig bag skærmen, og dette kan føre til at man kan udtrykke sig på en negativ måde som man normalt ikke ville gøre face to face.
  
  

I det øjeblik en pædagog KUN går i panik hver gang et barn udtrykker sig om det digitale, blokerer barnet sig. Så tør de ikke at komme når der er problemer på nettet. Det er netop derfor en pædagog skal være rustet med digital viden, så en pædagog kan være der for barnet/den unge, når der opstår et problem forårsaget af digitale medier.

Filter i browsere?

Der er flere muligheder:

Man kan sætte filtre på computere.

Man kan arbejde med at danne et filter i børnenes mentalitet, fremfor at sætte filtre på computere.

Mange steder fravælges internet i institutioner.

Spørgsmålet er nu så, hvilken tilgang vil DU have som pædagog?

En pædagog skal vejlede børn og unge om de følgende ting så de er godt rustet til den digitale verden:

• Webetik (takt og tone, kommunikation)
• Kildekritik (i forhold til de oplysninger man finder)
• Rettigheder (i forhold til at blive overvåget/tjekket)
• Børn og unges egen ulovlig adfærd (ulovlig download, copyright-beskyttelse)
• Markedsføring rettet mod børn og unge – fx via advergaming (eksempelvish har Arla, mcDonald's lavet spil) kan man få kærlighed til et mærke, så det fører til at børn plager forældrene, og det mærke så bliver markedsført på den måde.

Gode links i relevans til det pædagogiske arbejde, som man også kan oplyse forældre om:

• Emu.dk
• Medierådet for børn og unge
• Netsikker.nu
• Sikkerchat.dk
• It og telestyrelsen

Vi fik desuden til opgave at finde ud af hvilke mulighederne der er for at inddrage Internettet i børn i vuggestue-alderen og børnehave-gruppen:

• Oline-spillet er et brugervenligt og børnesikret spil
• Man kan lave en hjemmeside til institutionen. Hjemmesiden kan bruges som et arkiv for institutionens aktiviteter, og et kommunikationsmiddel mellem personalet og børnes forældre.
• Spil som Ramasjang, Magnus og myggen, Pixeline. Spil fra emu.dk: De skal øve sig i deres færdigheder, jo tidligere de kommer igang med det, desto mere øvet vil de være. Man spiller OGSÅ fordi det er sjovt.

Sammen med Lotte udarbejdede jeg linksamlingen i den sidste del af undervisningen. Børnehjemmesider

For småbørn kan det være nemmere at have indkøbte spil, men det er vigtigt at vide hvad de laver derhjemme, for at vide hvad de interesserer sig for og bruger.

Andre grupper sad med fritidshjemmet og andet som deres målgruppe, men da jeg skal i praktik i en børneinstitution var dette min målgruppe.

Det var alt for denne gang i linjefaget Medie, Kreavitiet og Digital kultur (MKD) Tak til Frank, Lotte, Elisabeth og ikke mindst Eugen for at have delt deres guldkorn med os dette semester.

For mere MKD kan du gå ind på MKD-holdenes blogsamling: MKD-LINKS

Multimedie og spil # Linjefagsdokument

Tirsdag den 22. november 2011 og Fredag den 28. november 2011

Litteratur:

• Digital dannelse af Lotte Nyboe s. 181-194 om digital produktion.

Multimedie er en samling af medier; foto, lyd, tekst, video og animation samt kan multimedie indeholde dele af interaktion, information og inspiration. Der gøres brug af kompetencer, og for at lave sine egne produkter er det nødvendigt at man udvikler færdighederne hos børn og unge, da det er en forudsætning for at kunne være skabende.

Der opstår en digital produktionskløft iblandt  børn og unge der har digitale kompetencer og forstår hvordan man udnytter de digitale medier, og dem der ikke drager produktivt gavn af de digitale medier. Årsagen til at Lotte Nyboe mener dette, skyldes at der med tiden er kommet flere og flere uprofessionelle medieproducenter, herunder de unge som udnytter det, og udnytter de digitale medier med deres kreativitet.

Internettet er et centralt medie og funger både som distributionsmedie og som materialecentral, dvs. det er både her man søger inspiration og finder materiale, og det er også her man er producerende.

Nyeboer nævner at der er forskellige slags medieproducenter:

1) Privat-orienterede som kun deler deres produktioner med familie og venner, men ikke offentligt

2) Offentligt-orienterede som deler deres produktioner offentligt på Internettet på hjemmesider og blogs

3) Udstillere og videndelere som ønsker at nå frem til et stort publikum fx Youtube.com

Medieproduktion som æstetisk udtryk

Egen medieproduktion er en æstetisk praksis, fordi det handler om at udtrykke sig ved at skabe noget.

Man skaber noget vha vores kompetencer og viden, oplevelser, følelser og erfaring, hvor man sætter fantasien på frit løb, og får mulighed for at opleve en proces hvor man fortolker sig selv og andre.

Spil på seminaret

Jeg var ikke selv tilstede, men MKD-holdet E11 blev inddelt i grupper, hvor de selv skulle være medieproducenter, og lave deres helt eget spil. Programmet "Mediator 9" blev brugt i denne sammenhæng. Programmet er meget lige til, og hvis man navigerer børn og unge i programmet kan de sagtens lave et spil på egen hånd.

Hvis man gerne vil prøve programmet på sin egen computer, kan man downloade en prøve-version her: Mediator 9. Når man bruger programmet, og er færdig med at lave hele spillet skal man gemme som ”CD-Rom” formattet. Hvis man derefter gerne vil lægge den op på nettet, skal man uploade den som google doc. For at opnå denne google doc, skal man downloade filen; derefter skal man åbne "Kør" (igennem Start-menuen på windows), og derefter åbner man filen fra det vindue:

Her åbnes filen. 

På Youtube kan man finde tutorials til hvordan man bruger programmet, dog er de på engelsk: Mediator 9 - tutorial

Konkluderende vil jeg sige at computerspil, og spil generelt, giver børn et press, og de lærer igennem spil at håndtere pressede situationer. Det er godt at lære det som barn. ”Gavejagten”  som en af grupperne lavede er et godt eksempel på dette,  hvor man skal klikke på de svævende gaver. På sådanne spil kan man lave flere niveauer af hastighed, og evt. større mængde af ting som man skal arbejde med. 

Der skal være sammenhæng mellem design, lyd og indholdet i spillet. Hvis der f.eks. er tekst i spillet, og målgruppen er 3 år, kan man også indtale lyden. 

Spil handler hele tiden om at blive udfordret og prøve, prøve og prøve! At producere spil er en lang proces, men man kan udvikle sig hele tiden. Uanset hvor dygtig man bliver, bliver der flere muligheder i programmet Mediator, som er et stort plus i dette program - så man kan aldrig blive for god til programmet :)  

Spil # Linjefagsdokument

Litteratur

• Kapitel 2: "Viden, læring og digital dannelse" i Digital Dannelse af Lotte Nyboe

                                   

Or is it?

Digitale spil er udbredt blandt børn og unge.I spil foregår der uformel læring, det er en frivillig handling, hvor man lærer en masse undervejs. F.eks. er der spil hvor man skal tænke sig meget om, andre hvor man skal være hurtig, nogle hvor man skal bruge hukommelsen, mens noget helt tredje handler om at man skal kunne beherske engelsk for at kunne bruge sproget. Personligt kender jeg f.eks. en del der er blevet bedre til at skrive engelsk (de kunne godt noget engelsk i forvejen, da det er forudsætning for at spille spillet), efter at spillet World of Warcraft, og dette bekræfter det som Lotte Nyboe skriver i kapitel 2. Med dette mener hun at spil skaber en socialisering via en uformel læringsproces.

Spil giver en æstetisk oplevelse fordi man bruger mange af sine sanser til at spille spillet, og derfor husker man spillet rimelig godt. Mange kommer i tilstanden "Flow" når de spiller computerspil, dvs. de kommer i en så dyb involvering at intet andet betyder noget for dem.

I spil handler det om at konkurrere imod computeren eller andre, det handler om at få et klap på skulderen ved at få flest points, og dermed blive evalueret, og få feedback. Der er mål, forhindringer og konsekvenser i spil. Men der er også konsekvenser AF at spille spil.

Som pædagog er det derfor relevant at forholde sig til digitale spil, da nogle børn og unge som følge af digitale spil kan blive isoleret. Hvis man skaber en digital legekultur i en institution hvor pædagogen er aktivt deltagende, er det vigtigt at pædagogen er med til at få alle med, så ingen føler sig tilsidesat. Dette forudsætter at pædagogen er med til at spille, og at der bliver afsæt tid af til det istedet for at børn og unge bliver overladt til sig i spillet.

Der er faktorer som marginaliserer digitale medier i institituoner: 

1) Pædagogernes holdning til digitale medier

2) Pædagogernes digitale kompetence


På hvert spil er der angivet en mærkning der bliver kaldt for "PEGI" som står for Pan European Game Information. Det aldersmærkning som angiver hvilken aldersgruppe spillet er eget for, altså i forhold til hensigtsmæssigheden, og ikke i forhold til brugervenligheden eller spil-niveauet.

Billedet er fra MedieRådet

Her kan man søge efter hvilke mærkninger forskellige spil har fået: PEGI.
Derudover blev der på seminaret spillet forskellige spil, herunder PS, Ipad, Nintendo mm.