torsdag den 1. december 2011

Læring og blog # Linjefagsdokument

Mandag den 26. september 2011








Litteratur:

  • Bog: "Digital Dannelse" af Lotte Nyboe:
    • s. 43-55: Mediekultur, digitalisering og konvergens 
    • s. 131-133 Weblog –et børne - og ungdoms medie på vej


I bogen Digital Dannelse taler Nyeboe om formel læring og uformel læring, som begge er livsnødvendige.

Læring
Formel læring har et fast indhold og mål, der har til formål at give, eksempelvis elever i en klasseundervisning, færdigheder, kompetencer og viden indenfor et bestemt område. Formel læring finder sted under skole og uddannelse, som har til formål at danne mennesker, og gøre dem i stand til at kunne begive sig ud i samfundet, i det sociale og kulturelle liv, med den tilegnede viden, som der er fastlagt for dem.

Uformel læring er baseret på lyst og motivation, og ikke færdigheden i sig selv. Uformel læring kan finde sted over alt. Med andre ord er det ikke begrænset til et fast indhold, mål, eller sted som formel læring gør. Lotte Nyeboe nævner et eksempel som jeg selv har gjort meget brug af: Biblioteket er et glimrende eksempel på uformel læring. Her er der stillet litteratur, spil, film, cd'er og en masse information til rådighed for enhver borger, der har bopæl i den pågældende kommune, til at kunne fordybe sig i emner som de selv interesserer sig for. På skole og uddannelser er man forpligtet til at komme igennem pensum, mens man i den uformelle læringsproces får tilegnet sig viden der beror sig på egen motivation uden forpligtelse.
Under denne formelle læring kan leg eksempelvis blive et middel til at opnå læring, på denne vis bliver det en særlig oplevelse at få lært igennem leg da det stimulerer og udvikler menneskets interesser. Den uformelle læring medfører at børn kan begive sig ud i sociale og kulturelle fællesskaber.

Blog

Blog - også kaldet weblog - er et fænomen der kom frem i 1999, og igennem årene er det blevet alment at have blogs. Der findes blogs der handler om forskellige emner, det bruges i mange sammenhænge. Nogle får penge for at blogge, mens andre gør det af private interesser. Der findes blogs om politik, mad, mode, bøger, og alverdens emner. Der er lige så mange blogs-emner som der er interesser.

Blogs kan være meget forskellige, men talrige af dem er personlige hvor de deler noget af deres privatliv ud på nettet. Et eksempel kunne være at man skriver en kort tekst om en oplevelse man har haft, eller nogle tanker man har gjort sig om et emne eller lignende, oftest efterfulgt af et billede.

Modsat sociale medier som Facebook og Tweeter er der et større publikum når man blogger, for mens en facebook-profil er rettet til ens venner man har accepteret på profilen, er bloggen henvendt til alle der kommer ind på siden. Man skal være velovervejet når man skriver på en blog, da det er offentligt så snart man trykker på "Publish"/"Udgiv". Når det engang er blevet udgivet er det svært at komme udenom bagefter, da det f.eks. kan blive kopieret over og citerer i andre sammenhænge eksempelvis på andre blogs.

Man kan ikke altid vide hvem publikummet er, medmindre man har nogle funktioner på sin blog hvorigennem man kan tjekke hvem der kommer siden, men nogle gange kan det føles som om at man taler til sig selv hvis ingen kommenterer på det bloggeren skriver.

I pædagogisk arbejde er en blog et glimrende værktøj at bruge til at dele hvad man laver i institutionen på bloggen. Hvis man arbejder i et fritidshjem eller børnehave, kan man f.eks. dele børns udsagn, aktiviteter i form af tekst og billeder, og på denne måde kan man involvere sin målgruppe indover bloggen. Man kan således kigge tilbage i arkiverne på en blog, istedet for den typiske mappe på hylden med billeder i, som ingen husker at kigge i.  På denne måde kan man også overfor de pårørende, særligt forældrene til de børn man har at gøre med, dokumentere hvad man har lavet, og indirekte/direkte kommunikere ud til dem og børnene mhp tidligere og fremtidige aktiviteter. Kort sagt kan en blog fungere som en digital mappe - som tidligere plejede at ligge på reolen -  til at gemme billeder i for at kigge tilbage på hvad man har lavet, og som en digital opslagstavle til at dele informationer.

Min egen blog har jeg oprettet da det er relateret til linjefaget på min uddannelse, og jeg vil derfor bruge den i sammenhæng. Jeg er generelt glad for IT og generelt tekniske ting, så det vil man måske også kunne finde blogindlæg om :) Jeg kender en smule HTML-kodning, så jeg vil dele nogle guldkorn omkring hvordan man kan se sin blog til at se mere pro ud.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...