søndag den 18. december 2011

Nye ændringer på min blog

...Så er der kommet nogle ændringer på min blog:




Sidetal


Beslægtede blog-indlæg (se her hvordan man gør)



Søgemaskine


Etiketter fra alle blog-indlæg

Mest viste blog-indlæg


Nyeste kommentarer


og derudover er der nu kun 3 blog-indlæg på en side

Jeg prøvede at finde et andet design ved at google efter blogger template, men det tager en del tid at finde et godt design, så det venter jeg lidt med 


Digital mobning

                                          



Se mere på: Digital Mobning

På en FB-Status læste jeg dette om mobning, som er meget tankevækkende:

Her er hvordan en lærer i New York fortalte det til sin klasse: Hun bad dem lave følgende øvelse: Børnene skulle hver tage et ark papir, hvorefter de fik besked på at krølle det sammen, trampe på det, og i øvrigt gi' det nogle tæsk, dog uden at rive det i stykker. Så bad hun børnene om at udfolde papirarket og se på, hvor beskidt og fyldt med mærker og ar det var blevet. Så fik børnene besked på at sige undskyld til papirarket. På trods af at de havde undskyldt og at de havde prøvet at udglatte papirarket, så var det stadig krøllet og at disse mærker aldrig ville forsvinde, uanset hvor meget de forsøgte at fjerne dem. Det svarede til, hvad et barn gør når det mobber et andet barn. Selv om man bagefter siger undskyld, vil arrene aldrig forsvinde. Børnenes ansigtsudtryk fortalte at beskeden havde haft den ønskede effekt. Kopier og spred budskabet, hvis du er imod mobning!

På opdagelse på BUPLs hjemmeside

Mens jeg sad og ledte efter en artikel om omsorgssvigt på BUPL.dk til mit miniprojekt, faldt jeg over en artikel om børn og unges digitalisering. Vores underviser, Frank, har delt ud af sine guldkorn i en af artiklerne:



Læs hele artiklen nederst i dette link: Digitalisering

Se også: Teknologien ændrer barndommen

torsdag den 1. december 2011

Internet # Linjefagsdokument

Tirsdag den 29. november 2011


Litteratur

  • Side 108-113 og 128-139 i Digital dannelse af Lotte Nyboe

Vi diskuterede om vores egen adfærd på Internettet, hvad vi bruger det til og om vi er producerende på Internettet.

Vi kom frem til at vi bruger facebook til at dele hvad man tænker, og har læst osv, søger viden, finde oplysninger, læser nyheder, fronter/intranet, banken, blog, e-mail, youtube, spil, online shopping, skype, læse anmeldelser og tutorials.

Med Web 2.0 er det brugere som mig og dig der publicerer, derfor skal man være opmærksom på hvem der har skrevet noget, for hvis vi ikke er kildekritiske, så kan man blive vildledte af oplysninger!

Rent demokratisk har vi fået flere nyhedsdækninger via nettet, og dermed kan man få et andet verdensbillede end den vores egen medieverden giver os.

Hvad skal pædagoger være rustet til?

  • Det er relevant for en pædagog i en ungdomsklub at tale om kildekritik.
  • Pædagoger må tage på sig at børn bliver digital dannet, derfor må man arbejde med digitaldannelse i institutioner.
  • Digitaldannelse består af at man kan hjælpe børn med at mestre nogle programmer.
  • Digitale kompetencer: At kunne navigere i en given situation udfra noget viden.
  • Færdigheder og evnen til at handle i en given situation er digital dannelse, som man kan blive ved med at udvikle sig i. At kunne bruge medierne og opdage at man ikke kan stole på alt!

Hvilke implikationer kan det give for sig selv at man lægger billeder af sig selv, at man laver sjov?
Hvordan styrer man at børn i ungdomsklubber ikke går ind på ucensurede hjemmesider? Dilemma ligger i at hvis man sætter for mange stramninger i institution overfor børn og unge, så gør de modstand, og finder andre veje at nå dertil. Hvis man på den den anden side giver frie tøjler, så kan det i sidste ende medføre at børn ser noget de ikke burde have set.

Sålænge børnene ved mere om den digitale verdenen end pædagogen vil pædagogen være som en slags overvågning af børn, men i dag kan pædagoger inspirere børn hvis de i fællesskab laver noget interesserant.


  • Pædagoger skal sørge for at få de børn med, som er ladt i stikken – de børn hvis forældre/familier ikke bruger internet derhjemme i fællesskab, er ladt i stikken. Mens de forældre der er digitalebrugere inkluderer børn i det digitale fællesskab.
  • Det er bedre, som pædagog, at spørge dumt og empatisk til hvad børn og unge laver end at blive holdt udenfor børnenes aktiviteter! Man skal ikke blive skræmt af at børn er skrappe til Internettet, der er sikkert nogle huller som man kan udfylde hos dem, og på denne vis være en del af deres aktivitet.


Hvad kan vi kræve af os selv i forhold til internettet?

  • Der ligger mange undersøgelser om børns brug af internettet som man kan følge med i
  • Man skal have en samfundsmæssig kontekst for forståelse af fænomenerne, og viden om børn unges anvendelse af medierne.
    • Hvorfor er der egentlig brug for Facebook? Facebook er begrænset til dem der er accepteret på ens profil. Det er det nye sted man mødes og kan promovere sig selv. Det kan danne et netværk. Hvordan får man flere likes – ændrer man sig for at tilfredsstille andre? Det skaber en kontakt uden nødvendigvis at tale i telefon, men blot ved at kommentere en status. En stor del af venskaben består i at erkende at man stadig har en relation til hinanden– ”ja vi er venner, og vi har et venskab”.

      Man har ikke altid tid til at vedligeholde venskaber fysisk, fordi man har mange ting at nå – derfor er facebook blevet et populært medie, fordi man bl.a. ikke behøver at være online samtidigt som MSN påkræver.
      • Man skaber ens biografi i kraft af ens profil
    • En af ulemperne:
      Der er en anonymitet ved at man kan gemme sig bag skærmen, og dette kan føre til at man kan udtrykke sig på en negativ måde som man normalt ikke ville gøre face to face.

I det øjeblik en pædagog KUN går i panik hver gang et barn udtrykker sig om det digitale, blokerer barnet sig. Så tør de ikke at komme når der er problemer på nettet. Det er netop derfor en pædagog skal være rustet med digital viden, så en pædagog kan være der for barnet/den unge, når der opstår et problem forårsaget af digitale medier.

Filter i browsere?
Der er flere muligheder:
Man kan sætte filtre på computere.
Man kan arbejde med at danne et filter i børnenes mentalitet, fremfor at sætte filtre på computere.
Mange steder fravælges internet i institutioner.

Spørgsmålet er nu så, hvilken tilgang vil DU have som pædagog?

En pædagog skal vejlede børn og unge om de følgende ting så de er godt rustet til den digitale verden:

  • Webetik (takt og tone, kommunikation)
  • Kildekritik (i forhold til de oplysninger man finder)
  • Rettigheder (i forhold til at blive overvåget/tjekket)
  • Børn og unges egen ulovlig adfærd (ulovlig download, copyright-beskyttelse)
  • Markedsføring rettet mod børn og unge – fx via advergaming (eksempelvish har Arla, mcDonald's lavet spil) kan man få kærlighed til et mærke, så det fører til at børn plager forældrene, og det mærke så bliver markedsført på den måde.


Gode links i relevans til det pædagogiske arbejde, som man også kan oplyse forældre om:


Vi fik desuden til opgave at finde ud af hvilke mulighederne der er for at inddrage Internettet i børn i vuggestue-alderen og børnehave-gruppen:

  • Oline-spillet er et brugervenligt og børnesikret spil
  • Man kan lave en hjemmeside til institutionen. Hjemmesiden kan bruges som et arkiv for institutionens aktiviteter, og et kommunikationsmiddel mellem personalet og børnes forældre.
  • Spil som Ramasjang, Magnus og myggen, Pixeline. Spil fra emu.dk: De skal øve sig i deres færdigheder, jo tidligere de kommer igang med det, desto mere øvet vil de være. Man spiller OGSÅ fordi det er sjovt.
Sammen med Lotte udarbejdede jeg linksamlingen i den sidste del af undervisningen. Børnehjemmesider
For småbørn kan det være nemmere at have indkøbte spil, men det er vigtigt at vide hvad de laver derhjemme, for at vide hvad de interesserer sig for og bruger.

Andre grupper sad med fritidshjemmet og andet som deres målgruppe, men da jeg skal i praktik i en børneinstitution var dette min målgruppe.

Det var alt for denne gang i linjefaget Medie, Kreavitiet og Digital kultur (MKD) Tak til Frank, Lotte, Elisabeth og ikke mindst Eugen for at have delt deres guldkorn med os dette semester.

For mere MKD kan du gå ind på MKD-holdenes blogsamling: MKD-LINKS

Multimedie og spil # Linjefagsdokument

Tirsdag den 22. november 2011 og Fredag den 28. november 2011

Litteratur:

  • Digital dannelse af Lotte Nyboe s. 181-194 om digital produktion.

Multimedie er en samling af medier; foto, lyd, tekst, video og animation samt kan multimedie indeholde dele af interaktion, information og inspiration. Der gøres brug af kompetencer, og for at lave sine egne produkter er det nødvendigt at man udvikler færdighederne hos børn og unge, da det er en forudsætning for at kunne være skabende.

Der opstår en digital produktionskløft iblandt  børn og unge der har digitale kompetencer og forstår hvordan man udnytter de digitale medier, og dem der ikke drager produktivt gavn af de digitale medier. Årsagen til at Lotte Nyboe mener dette, skyldes at der med tiden er kommet flere og flere uprofessionelle medieproducenter, herunder de unge som udnytter det, og udnytter de digitale medier med deres kreativitet.

Internettet er et centralt medie og funger både som distributionsmedie og som materialecentral, dvs. det er både her man søger inspiration og finder materiale, og det er også her man er producerende.

Nyeboer nævner at der er forskellige slags medieproducenter:
1) Privat-orienterede som kun deler deres produktioner med familie og venner, men ikke offentligt
2) Offentligt-orienterede som deler deres produktioner offentligt på Internettet på hjemmesider og blogs
3) Udstillere og videndelere som ønsker at nå frem til et stort publikum fx Youtube.com

Medieproduktion som æstetisk udtryk
Egen medieproduktion er en æstetisk praksis, fordi det handler om at udtrykke sig ved at skabe noget.
Man skaber noget vha vores kompetencer og viden, oplevelser, følelser og erfaring, hvor man sætter fantasien på frit løb, og får mulighed for at opleve en proces hvor man fortolker sig selv og andre.

Spil på seminaret
Jeg var ikke selv tilstede, men MKD-holdet E11 blev inddelt i grupper, hvor de selv skulle være medieproducenter, og lave deres helt eget spil. Programmet "Mediator 9" blev brugt i denne sammenhæng. Programmet er meget lige til, og hvis man navigerer børn og unge i programmet kan de sagtens lave et spil på egen hånd.

Hvis man gerne vil prøve programmet på sin egen computer, kan man downloade en prøve-version her: Mediator 9Når man bruger programmet, og er færdig med at lave hele spillet skal man gemme som ”CD-Rom” formattet. Hvis man derefter gerne vil lægge den op på nettet, skal man uploade den som google doc. For at opnå denne google doc, skal man downloade filen; derefter skal man åbne "Kør" (igennem Start-menuen på windows), og derefter åbner man filen fra det vindue:


Her åbnes filen. 

På Youtube kan man finde tutorials til hvordan man bruger programmet, dog er de på engelsk: Mediator 9 - tutorial


Konkluderende vil jeg sige at computerspil, og spil generelt, giver børn et press, og de lærer igennem spil at håndtere pressede situationer. Det er godt at lære det som barn. ”Gavejagten”  som en af grupperne lavede er et godt eksempel på dette,  hvor man skal klikke på de svævende gaver. På sådanne spil kan man lave flere niveauer af hastighed, og evt. større mængde af ting som man skal arbejde med. 

Der skal være sammenhæng mellem design, lyd og indholdet i spillet. Hvis der f.eks. er tekst i spillet, og målgruppen er 3 år, kan man også indtale lyden. 

Spil handler hele tiden om at blive udfordret og prøve, prøve og prøve! At producere spil er en lang proces, men man kan udvikle sig hele tiden. Uanset hvor dygtig man bliver, bliver der flere muligheder i programmet Mediator, som er et stort plus i dette program - så man kan aldrig blive for god til programmet :)  

Spil # Linjefagsdokument

Litteratur

  • Kapitel 2: "Viden, læring og digital dannelse" i Digital Dannelse af Lotte Nyboe
                                   
Or is it?

Digitale spil er udbredt blandt børn og unge.I spil foregår der uformel læring, det er en frivillig handling, hvor man lærer en masse undervejs. F.eks. er der spil hvor man skal tænke sig meget om, andre hvor man skal være hurtig, nogle hvor man skal bruge hukommelsen, mens noget helt tredje handler om at man skal kunne beherske engelsk for at kunne bruge sproget. Personligt kender jeg f.eks. en del der er blevet bedre til at skrive engelsk (de kunne godt noget engelsk i forvejen, da det er forudsætning for at spille spillet), efter at spillet World of Warcraft, og dette bekræfter det som Lotte Nyboe skriver i kapitel 2. Med dette mener hun at spil skaber en socialisering via en uformel læringsproces.

Spil giver en æstetisk oplevelse fordi man bruger mange af sine sanser til at spille spillet, og derfor husker man spillet rimelig godt. Mange kommer i tilstanden "Flow" når de spiller computerspil, dvs. de kommer i en så dyb involvering at intet andet betyder noget for dem.

I spil handler det om at konkurrere imod computeren eller andre, det handler om at få et klap på skulderen ved at få flest points, og dermed blive evalueret, og få feedback. Der er mål, forhindringer og konsekvenser i spil. Men der er også konsekvenser AF at spille spil.

Som pædagog er det derfor relevant at forholde sig til digitale spil, da nogle børn og unge som følge af digitale spil kan blive isoleret. Hvis man skaber en digital legekultur i en institution hvor pædagogen er aktivt deltagende, er det vigtigt at pædagogen er med til at få alle med, så ingen føler sig tilsidesat. Dette forudsætter at pædagogen er med til at spille, og at der bliver afsæt tid af til det istedet for at børn og unge bliver overladt til sig i spillet.


Der er faktorer som marginaliserer digitale medier i institituoner: 
1) Pædagogernes holdning til digitale medier
2) Pædagogernes digitale kompetence


På hvert spil er der angivet en mærkning der bliver kaldt for "PEGI" som står for Pan European Game Information. Det aldersmærkning som angiver hvilken aldersgruppe spillet er eget for, altså i forhold til hensigtsmæssigheden, og ikke i forhold til brugervenligheden eller spil-niveauet.

Billedet er fra MedieRådet

Her kan man søge efter hvilke mærkninger forskellige spil har fået: PEGI.
Derudover blev der på seminaret spillet forskellige spil, herunder PS, Ipad, Nintendo mm.

Animation # Linjefagsdokument

Torsdag den 10. november 2011

Vi brugte programmet "Monkey Jam" til at lave animationsfilm

Litteratur

  • Kap. 5 (s. 195-211) i Digital dannelse af Lotte Nyboe: Digital produktion og æstetisk læring.

Animation betyder at gøre noget levende, og det var emnet for i dag. Efter oplægget blev vi sat til opgave med at vores helt egen animationsfilm, så det giver os selv og andre en æstetisk oplevelse og læring.


Hun introducerede os til de filmtyper som der (bl.a.) findes i animationsverdnen.

Måden man laver Stopmotion på er at man tager et billede, rykker det,hvorefter man tager endnu et billede og rykker det igen. Sådan bliver man ved til man har givet de bevægelser til sine figurer som man ønsker, så figuren (som kan være en dukke, tegning, ler, modellervoks – you name it) ser levende ud. Animation handler i virkeligheden om at få en figur til at animere så den ser levende ud!
480 billeder skal der til for at lave en animation på et minut.

Forskellige typer af stopanimation som man kan lave:

  1. Claymotion: Modellervoks-animation hvor man former sin figur af modellervokset. Man skal helst bruge modellervoks der ikke udtørrer, så man er i stand til at omformere sine figur. Et eksempel på denne type animation er den kendte ”Wallace and Grommit”  eller Pingu, som jeg har set i stor grad da jeg var yngre.

    Når man skal lave claymotion, skal man ikke brug modellervoks der hurtigt bliver tørt. Man skal helst bruge en figur med korte ben fordi det er svært at få den til at stå. Det er en god ide at bruge runde figurer da det er lettere at lave.
  2.  Stopmotion med objekter/legetøj/dukker: God til mindre børn. Man kan bruge sit legetøj eller dukker til det. Man kan bruge hvad som helst! Fx slik, bønner, perler – alting kan bruges!
    Et eksempel på dette er: Game over! Youtube efter ”PES” for at finde flere videoer
  3. Flyttefilm: Flyttefilm er en 2D teknisk, hvor figurerne bliver lavet af karton/papir, som man selv kan klippe ud. Her bliver man nødt til at filme fra oven for at få det bedste view. Man kan klippe alt ud i materiale der ikke reflekterer i lys, og tegne hvad man vil på figuren.

    Istedet for at tegne figuren hvergang, så har man den samme baggrundsbillede, og en figur der har fire-fem ansigt sudtryk osv, som man bruger til at animere. Dette er nemmere end en klassisk tegnefilm, fordi tegnefilm kræver at man har 480 forskellige billeder, mens vi her blot skal flytte figuren.

    Et godt råd: Brug ikke for små figurer for så vil de ikke flytte!

    Hele animationen er billedet, baggrunden skal være stor. Papiret man bruger må ikke være skinnende eller reflekterende fordi det er generende for kameraet.

    Et eksempel på dette er Cirkeline
  4. Klassisk tegnefilm: Der er lavet en tegning der ligger fast på en tapskinde, tager et bilede, og optegner figurerne igen, og tager et nyt billede. Sådan fortsætter man derudaf til man færdiggør sin historie. I dag bliver der brugt moderne computerprogrammer, hvorfor det går meget hurtigere end før i tiden. Et eksempel på hvordan de laves i dag: How to create walking animation, og hvordan de blev lavet førhen: The proces of animation

    Et meget interessant link som jeg selv fandt da jeg gerne ville se mere:
    Animation i Praksis


Andre former for stopmotion
  • Whiteboard/chalkboard animation. Eksempel: Autumn story
  • Wall-painted animations (f.eks. Blu)
  • Pixilation: Levende mennesker i stopmotion. Fx filmtricks ved at krydse billeder, og her er et andet eksempel ”Human skateboard af PES.

Hvad skal man bruge for at lave sin egen animation?

  •  Computer og webcam, og evt tape til at sætte webcam fast.
  • Lampe (evt en arbejdslampe) 
  • Gratis Programmet Monkeyjam (og windows moviemaker) – se tutorial
    • Gem filen hver gang der er blevet taget maks 150 billeder
    • Når man gemmer i projektmappen gemmes den i monkeyjam, og når man gemmer på filmstrimlen, bliver den lavet til en avi film som kan efterbehandles i moviemaker.

Arbejdsproces

  • Idéfase: Brainstorm og indkredsning af historiens forløb – storyboard. En gruppe skal være enig om at hvad man skal lave fordi det er tidskrævende at lave en scene om! God ide at bruge papirlapper til at tegne tingene op
  • Scenografi: Hvilket univers befinder vi os i? Stemningen skal være iht historien: Figurtypen, lyset, scenen, farerne. Lav scenen kun ud af EN papkasse til at starte med. Papkassen er med til at gøre det rumligt og lys belysning.

Levendegør figuren!
Hvis man skal bevæge en figurs hånd frem og tilbage tager det 12 billeder at tage fingeren frem, og 12 billeder til at tage fingeren tilbage.
Se evt troldspejlet.dk hvor der er en stopmotion skole! En rund ting bliver fladet lidt ud inden den går op. Ballonen stiger langsomt, hoppebolden bevarer sin hastighed/form, og fodbolden flades op. Man kan kun få noget til at hoppe eller flyve skal man lave flyttefilm.
Små flyt ad gangen, og få hænder og skygger væk!

Kamera/perspektiv/vinkler
Perspektiv, klip/zoom. Sæt kameraet fast med tape så den ikke flytter mens man filmer!
Pas på neonlys mens man filmer, fordi ellers skifter lyset midt i filmen.

Efterbehandling af film

LYD


Man kan lave mellemscener, titler, credit osv i Windows Movie Maker (se tutorial til programmet)

En fugl på taget er bedre end ti på taget
Udgangspunktet i voresn egen animationsfilm var et ordsprog, og min gruppe (gruppe 1) fik tildelt:  "En fugl I hånden er bedre end ti på taget". Vi besluttede os for at lave en 2D flyttefilm og vi vendte hele ordsproget rimelig meget. 

Efter oplægget om torsdagen arbejdede min gruppe frem til vi havde fri.

Fredag den 11. november 2011
Vi arbejdede videre på filmen hele dagen. Jeg downloadede MonkeyJam på min egen PC, men da jeg har en indbygget webcam virkede det slet ikke. Underviseren fortalte så at man faktisk har brug for en ekstern webcam, og 

Tirsdag den 15. november 2011
Gruppen mødtes igen for at samle filmen sammen, og redigere i den så den kunne blive klar til fremvisning. Hver klip blev indsat i Windows Movie Maker, og lagt lyd til.

Mandag den 21. november 2011
Fremvisning af filmen, og den kan også blive set her på youtube:

Film # Linjefagsdokument

Fredag den 7. oktober 2011

Litteratur:

  • Per Helmer Hansen: Den dramaturgiske værktøjskasse.


En film skal indeholde bestemte dele. Berettermodellen bruges til at vise en films udvikling fra start til slut. Den starter med anslag, og hvis det går galt, så slutter det her for de her fleste seere. I dag betyder anslaget allermest! Den skal kunne rumme hele virkeligheden af denne film og fange seeren. 

Et typisk eksempel på berettermodellen. Til undervisningen lærte jeg at anslaget er det mest afgørende, det betyder at berettermodeller på nettet er forældede udgaver!


Præsentation og uddybning: Her kan det gå galt for tv-serier fordi der er så stort antal af persongallerier. Denne præsentation er kort i filmen fordi den kommer undervejs
  
Point of no return: Den ligger tidligt I filmen: dvs. i anslaget. Vi vil gerne forføres og fanges hurtigt før vi er villige til at se en film.

Konfliktoptrapning: I moderne film er der mange konflikter og klimaks.

Udtoning: Hvis der er for mange absolutter kan man kun lave en film. Det farligste for en filmproducent er at man udtoner hele afslutningen her, istedet lader man den være lidt åben så man kan lave 2’er og 3’eren osv.

Dette er nogle af tingene i grundforløbet i en film, og det er ikke en must at følge den!

Derudover gav Frank os en masse tips til hvordan man laver en god film:

Gode film

Først og fremmest skal man huske at trykke på tænd og sluk knap! Ellers ender man med at få ekstra scener med, som man skal spilde tiden på med at klippe af.

Nærbilleder vs totalbilleder: 
En detalje kan rumme en virkelighed. En detalje af en virkelighed kan sætte refleksion og tanker igang, så seeren selv kan reflektere over hvad der ellers måtte være omkring den ene detalje. En sansemæssig oplevelse.
totalbillede skal man næsten lege find-holger fordi man ikke ved hvad man skal sætte fokus på.
Man må have sammenhænge og en stor blanding af både totalbilleder og nærbillede.

ZOOM-Knappen: Selv det mest moderne kamera har svært ved at fokusere. Stop kameraet, zoom ind, og begynd at film. Zoom ikke ind mens du filmer!

Hold fokus og hold kameraet tæt ind til dig. Brug ikke skærmen på kameraet, fordi det ellers bliver uskarpt. Bevæg ikke overkroppen men bevæg jer i bækkenbund, så kan man lave flotte panoreringer. Brug hinandens skuldre eller læn jer opad hinanden så I kan stå stille.

Lav lange klip mens du filmer! Man kan altid klippe og redigere klippene bagefter. Ultrakorte klip når man slet ikke nå at registre.Optag minimum 20 sekunder ad gangen. Der skal være noget at klippe af bagefter!

LYS: Brug lyset som medspiller og ikke som modspiller
 Float-light: Diffust lys, som måler volumen af lys der er i et rum.
·         Spot-lys:  Et spot hvor der går direkte lys på. Her kan man bruge mac lommelygter til at lyse ind på noget.  Lys forfører og kan skabe magi i en film. Det er et vigtigt element.

NYE VINKLER: Find nye spændende vinkler istedet for at filme alt fra samme position

LYD: Kameraet har en mikrofon, så al lyd omkring kommer med. Sig ”RO PÅ SÆTTET” når man fortæller filmen.

FILMBOARD: Det vigtigste på denne board er One-liner: dvs. En sætning der rummer hele filmen. Den bruges til anslaget, og til at holde hinanden fast på hvad man gerne vil fortælle undervejs i filmen. Det svarer til en problemformulering – altså filmens handling. 

Vores opgave med film

Frank delte hele holdet op i grupper med udgangspunkt i den del af Danmark vi er blevet født i. Jeg er født i København, og den gruppe blev så kaldt for Syd. Vores opgave var nu at få "SYD" til at være en del af vores filmproduktion. Derudover skulle filmen gøre noget ved publikummet - følelsesmæssigt. Hele gruppen blev enige om at solen havde noget med syd at gøre, og derfor begyndte vi at filme allerede den dag efter at have fået godkendt vores one-liner af Frank.

Vi startede med at filme på SYDhavn og tog derefter på Amagerstrand (som vist kaldes Amager SYD). Her åbnede vores hovedperson brevet som filmen gik ud på, mens solen var over hende.

Tirsdag den 11. oktober
Vi manglede nogle scener, og gruppen mødtes derfor for at filme færdigt inden vi gik på efterårsferien, og alt gik i glemmebogen. Vi filmede indenfor og udenfor UCC Sydhavns bygning.

Torsdag den 27. oktober 2011

Efter praktikinformation mødtes min gruppe for at redigere filmen i Windows Movie Maker, som er tilgængelige på alle computere der har Windows. Det er meget godt at vide som pædagog, hvis man skal bruge programmet i fremtiden når man er i praktik eller på arbejde.

Fredag den 28. oktober 2011


I dag var det "store lærred" klar til at præsentere vores film. Min gruppe (SYD) har ikke lagt videoen ud på nettet, så derfor har jeg ikke linket til den.

Titlen på vores film er "Hvorfor farvel?", og her indgik det brev vi formulerede fra Rigshospitalet om bortadoption som spillede en centralt rolle i vores film:

Lyd # Linjefagsdokument

Onsdag den 5. oktober 2011

Litteratur:

  • R, Murray Schafer: kap. 14 listening i Soundscape (1993) fra fronter (link)
Jeg var ikke selv tilstede til undervisningen, så jeg forholder mig derfor til linket der er opgivet under "Lyd"-mappen på fronter. 

Artiklen handler om World Soundscape Project (WSP), som blev oprettet som en forskningsgruppe af R. Murray Schafer på Simon Fraser Universitetet i den sidste del af 1960erne. Gennem et kursus i støjforurening forsøgte han at belyse det miljø. Med hans arbejde blev det muligt for ham at udarbejde pædagogiske pjecer
"The New Soundscape" og "The Book of Noise".

Det er muligt at jeg ikke har formået at finde den rette artikel, men jeg føler ikke personligt at jeg blev særlig klogere af at læse denne artikel alene uden at have deltaget til undervisningssessionen.

Jeg fik dog at vide at der blev leget med lyd, og grupperne fik til opgave at finde hverdagslyde og optage dem på deres diktafon, og gennem denne æstetiske læringsproces indså de hvor meget lyd egentlig betyder. Til hverdag bemærker vi ikke hvor meget lyd betyder for hverdagen.

Soundscape er en sammenhæng mellem lyd og socialisering
Derudover fik jeg også at vide at der er lyd-design bag enhver lyd, dvs. der er flere slags lyde:
  • Kvitteringslyd (scanning af varer i butikker, kamera-lyde) 
  • Driftslyd (der indikerer at noget er kørende, herunder computer fx)
  • Signallyd (advarsler, alarm mm.)

Fotografering # Linjefagsdokument

Torsdag den 29. september 2011




Foto fra supercoloring.com, der indeholder en masse farvelægningsbilleder til børn



Litteratur:

  • Fotografi som form og som personligt statement (Artikel på Fronter)
  • Fotografi er historiefortælling og Fotodokumentation er et æstetisk udtryk. S. 9-30 i "Fotografi som dokumentation i pædagogisk praksis" af Mette Hannibal 

Opsamling om blog

Lektionen begyndte med en opsamling af blog, og det var første gang jeg deltog til undervisningen på linjefaget. Web 2.0 var et af de centrale emner der blev diskuteret, og at vi i dag selv er skabende på Internettet igennem sociale medier, blogs, og sider som wikipedia hvor vi selv kan deltage. Dette medfører netop også at man skal være kildekritisk overfor hvad man læser, da det ikke er leksika med en troværdig overleveringskæde fra generationer af lærde der har udarbejdet materialet på Internettet.

Foto

Med fotografi forsøger vi at fange et billede af det øjeblik for at bevare det som et minde. Et billede er ikke bare et billede, for det er ikke uden grund man siger:

"Et billede er bedre end 1000 ord"
Billedet kan skabe en stemning, og være en narrativ fortælling, hvilket er årsagen til at det kan involveres i det pædagogiske arbejde. Normalt tænker man ikke over hvordan vi tager billeder, men der er mange teknikker der anvendes for at få det bedste resultat. Måden man tager et billede på har en afgørende betydning for hvordan man fortolker/ser billedet. Underviserens ord satte sig meget godt fast hos mig, da hun sagde: "Øjet er det bedste kamera", derfor skal man have perspektiver, kompositioner osv inddraget når man ser på objektet, for derefter at tage et godt billede. I virkeligheden er det ikke afgørende at man har et professionelt kamera og udstyr til at tage et godt billeder, det handler om objektet og hvad man gerne vil fortælle med det billede.

Nogle af de ting der blev nævnt i undervisningen:


Perspektiver: Hver eneste gang man tager et billede, har man mulighed for at vælge et perspektiv til hvert billede.
  • Normal perspektiv: Bruges normalt
  • Frøsperspektiv: Det perspektiv som børn oftest tager billeder i. Det kan få personen til at se magtfuld ud, og objektiver kan se større ud.
  • Fugleperspektiv: Man ser det hele oppe fra, hvilket giver overblik af en situation. Det kan også få motivet mindre ud. 
Synsvinkel: Man kan se et motiv udefra eller med motivet, og det resulterer i forskellige effekter.

Billedeudsnit/beskæring:  
  • Et billede med heltotal viser bl.a. omgivelserne, det fortæller en historie om at en person fx står alene, og stemningen viser ensomhed. 
  • Et nærbillede eller ultranær viser fx en specifik følelse. Når man tager et billede af mennesker bør man gå tættere på istedet for at skulle beskære billedet bagefter! Beskæringen gør at man mister nogle informationer.

Vidvinkel: Langt væk. 
Tele: Tæt på

Billedes komposition: At være optaget af billedets komposition er at være optaget af billedets indhold. Der er forskellige kompositioner.

Symetrisk: Så man kan trække en linje midt i billedet. Det kan virke statisk, harmonisk. Det kan styrke det monumentalske.

Asymmetrisk komposition: Skaber bevægelse og dynamik. Spænding. Kan virke rodet eller kaotisk.

Kompositoriske trick

  •  Linjer! Man kan flytte kameraet og skabe dybde, rytme og bevægelser ved at skabe linjer/kurver i billedet
  • Tredjereglen: Placeringen af billedet i midten er ikke altid det bedste valg, man kan
  •  Indramning: at lade motivet indramme af billedeelementer. Det skaber en slags ro i kompositionen. Man skal selv skabe en ramme, vær kreativ!
Det er ikke altid kompositoriske tricks er det centrale, det kan også være at billedet har en stærk historie!



Farver: Farver har et sampil med hinanden.

Efter oplægget blev vi givet en opgave, som gik ud på at vi selv skulle gøre brug af de ovenstående informationer i praksis. Vi fik stillet 9 kategorier og et kamera til rådighed i hver gruppe, som vi skulle tage billeder indenfor iht. de fotografiske redskaber. Min gruppe brugte ikke kun spejlreflekskameraet, men vi gjorde også brug af vores iPhones, da vores linse af en eller anden grund ikke var helt skarp da vi tog billederne.

Onsdag den 26. oktober 2011
Dagen i dag gik på at arbejde videre på de billede vi havde taget i grupperne. I billedebehandlingsprogrammer blev billederne redigeret og derefter var der billedefremvisning.

Min gruppes billeder ville jeg gerne have lagt op på min blog, men jeg kan ikke finde mit usb-stik med billederne, så dem må jeg uploade på et senere tidspunkt. Hvor ærgerligt at man (endnu) ikke kan google hvor min usb nu mon er henne... :-)

Læring og blog # Linjefagsdokument

Mandag den 26. september 2011








Litteratur:

  • Bog: "Digital Dannelse" af Lotte Nyboe:
    • s. 43-55: Mediekultur, digitalisering og konvergens 
    • s. 131-133 Weblog –et børne - og ungdoms medie på vej


I bogen Digital Dannelse taler Nyeboe om formel læring og uformel læring, som begge er livsnødvendige.

Læring
Formel læring har et fast indhold og mål, der har til formål at give, eksempelvis elever i en klasseundervisning, færdigheder, kompetencer og viden indenfor et bestemt område. Formel læring finder sted under skole og uddannelse, som har til formål at danne mennesker, og gøre dem i stand til at kunne begive sig ud i samfundet, i det sociale og kulturelle liv, med den tilegnede viden, som der er fastlagt for dem.

Uformel læring er baseret på lyst og motivation, og ikke færdigheden i sig selv. Uformel læring kan finde sted over alt. Med andre ord er det ikke begrænset til et fast indhold, mål, eller sted som formel læring gør. Lotte Nyeboe nævner et eksempel som jeg selv har gjort meget brug af: Biblioteket er et glimrende eksempel på uformel læring. Her er der stillet litteratur, spil, film, cd'er og en masse information til rådighed for enhver borger, der har bopæl i den pågældende kommune, til at kunne fordybe sig i emner som de selv interesserer sig for. På skole og uddannelser er man forpligtet til at komme igennem pensum, mens man i den uformelle læringsproces får tilegnet sig viden der beror sig på egen motivation uden forpligtelse.
Under denne formelle læring kan leg eksempelvis blive et middel til at opnå læring, på denne vis bliver det en særlig oplevelse at få lært igennem leg da det stimulerer og udvikler menneskets interesser. Den uformelle læring medfører at børn kan begive sig ud i sociale og kulturelle fællesskaber.

Blog

Blog - også kaldet weblog - er et fænomen der kom frem i 1999, og igennem årene er det blevet alment at have blogs. Der findes blogs der handler om forskellige emner, det bruges i mange sammenhænge. Nogle får penge for at blogge, mens andre gør det af private interesser. Der findes blogs om politik, mad, mode, bøger, og alverdens emner. Der er lige så mange blogs-emner som der er interesser.

Blogs kan være meget forskellige, men talrige af dem er personlige hvor de deler noget af deres privatliv ud på nettet. Et eksempel kunne være at man skriver en kort tekst om en oplevelse man har haft, eller nogle tanker man har gjort sig om et emne eller lignende, oftest efterfulgt af et billede.

Modsat sociale medier som Facebook og Tweeter er der et større publikum når man blogger, for mens en facebook-profil er rettet til ens venner man har accepteret på profilen, er bloggen henvendt til alle der kommer ind på siden. Man skal være velovervejet når man skriver på en blog, da det er offentligt så snart man trykker på "Publish"/"Udgiv". Når det engang er blevet udgivet er det svært at komme udenom bagefter, da det f.eks. kan blive kopieret over og citerer i andre sammenhænge eksempelvis på andre blogs.

Man kan ikke altid vide hvem publikummet er, medmindre man har nogle funktioner på sin blog hvorigennem man kan tjekke hvem der kommer siden, men nogle gange kan det føles som om at man taler til sig selv hvis ingen kommenterer på det bloggeren skriver.

I pædagogisk arbejde er en blog et glimrende værktøj at bruge til at dele hvad man laver i institutionen på bloggen. Hvis man arbejder i et fritidshjem eller børnehave, kan man f.eks. dele børns udsagn, aktiviteter i form af tekst og billeder, og på denne måde kan man involvere sin målgruppe indover bloggen. Man kan således kigge tilbage i arkiverne på en blog, istedet for den typiske mappe på hylden med billeder i, som ingen husker at kigge i.  På denne måde kan man også overfor de pårørende, særligt forældrene til de børn man har at gøre med, dokumentere hvad man har lavet, og indirekte/direkte kommunikere ud til dem og børnene mhp tidligere og fremtidige aktiviteter. Kort sagt kan en blog fungere som en digital mappe - som tidligere plejede at ligge på reolen -  til at gemme billeder i for at kigge tilbage på hvad man har lavet, og som en digital opslagstavle til at dele informationer.

Min egen blog har jeg oprettet da det er relateret til linjefaget på min uddannelse, og jeg vil derfor bruge den i sammenhæng. Jeg er generelt glad for IT og generelt tekniske ting, så det vil man måske også kunne finde blogindlæg om :) Jeg kender en smule HTML-kodning, så jeg vil dele nogle guldkorn omkring hvordan man kan se sin blog til at se mere pro ud.

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...