Internet # Linjefagsdokument

Tirsdag den 29. november 2011

Litteratur

• Side 108-113 og 128-139 i Digital dannelse af Lotte Nyboe

Vi diskuterede om vores egen adfærd på Internettet, hvad vi bruger det til og om vi er producerende på Internettet.

Vi kom frem til at vi bruger facebook til at dele hvad man tænker, og har læst osv, søger viden, finde oplysninger, læser nyheder, fronter/intranet, banken, blog, e-mail, youtube, spil, online shopping, skype, læse anmeldelser og tutorials.

Med Web 2.0 er det brugere som mig og dig der publicerer, derfor skal man være opmærksom på hvem der har skrevet noget, for hvis vi ikke er kildekritiske, så kan man blive vildledte af oplysninger!

Rent demokratisk har vi fået flere nyhedsdækninger via nettet, og dermed kan man få et andet verdensbillede end den vores egen medieverden giver os.

Hvad skal pædagoger være rustet til?

• Det er relevant for en pædagog i en ungdomsklub at tale om kildekritik.
• Pædagoger må tage på sig at børn bliver digital dannet, derfor må man arbejde med digitaldannelse i institutioner.
• Digitaldannelse består af at man kan hjælpe børn med at mestre nogle programmer.
• Digitale kompetencer: At kunne navigere i en given situation udfra noget viden.
• Færdigheder og evnen til at handle i en given situation er digital dannelse, som man kan blive ved med at udvikle sig i. At kunne bruge medierne og opdage at man ikke kan stole på alt!

Hvilke implikationer kan det give for sig selv at man lægger billeder af sig selv, at man laver sjov?

Hvordan styrer man at børn i ungdomsklubber ikke går ind på ucensurede hjemmesider? Dilemma ligger i at hvis man sætter for mange stramninger i institution overfor børn og unge, så gør de modstand, og finder andre veje at nå dertil. Hvis man på den den anden side giver frie tøjler, så kan det i sidste ende medføre at børn ser noget de ikke burde have set.

Sålænge børnene ved mere om den digitale verdenen end pædagogen vil pædagogen være som en slags overvågning af børn, men i dag kan pædagoger inspirere børn hvis de i fællesskab laver noget interesserant.

• Pædagoger skal sørge for at få de børn med, som er ladt i stikken – de børn hvis forældre/familier ikke bruger internet derhjemme i fællesskab, er ladt i stikken. Mens de forældre der er digitalebrugere inkluderer børn i det digitale fællesskab.
• Det er bedre, som pædagog, at spørge dumt og empatisk til hvad børn og unge laver end at blive holdt udenfor børnenes aktiviteter! Man skal ikke blive skræmt af at børn er skrappe til Internettet, der er sikkert nogle huller som man kan udfylde hos dem, og på denne vis være en del af deres aktivitet.

Hvad kan vi kræve af os selv i forhold til internettet?

• Der ligger mange undersøgelser om børns brug af internettet som man kan følge med i
• Man skal have en samfundsmæssig kontekst for forståelse af fænomenerne, og viden om børn unges anvendelse af medierne.
• Hvorfor er der egentlig brug for Facebook? Facebook er begrænset til dem der er accepteret på ens profil. Det er det nye sted man mødes og kan promovere sig selv. Det kan danne et netværk. Hvordan får man flere likes – ændrer man sig for at tilfredsstille andre? Det skaber en kontakt uden nødvendigvis at tale i telefon, men blot ved at kommentere en status. En stor del af venskaben består i at erkende at man stadig har en relation til hinanden– ”ja vi er venner, og vi har et venskab”.
  
  Man har ikke altid tid til at vedligeholde venskaber fysisk, fordi man har mange ting at nå – derfor er facebook blevet et populært medie, fordi man bl.a. ikke behøver at være online samtidigt som MSN påkræver.
• Man skaber ens biografi i kraft af ens profil
• En af ulemperne:
  Der er en anonymitet ved at man kan gemme sig bag skærmen, og dette kan føre til at man kan udtrykke sig på en negativ måde som man normalt ikke ville gøre face to face.
  
  

I det øjeblik en pædagog KUN går i panik hver gang et barn udtrykker sig om det digitale, blokerer barnet sig. Så tør de ikke at komme når der er problemer på nettet. Det er netop derfor en pædagog skal være rustet med digital viden, så en pædagog kan være der for barnet/den unge, når der opstår et problem forårsaget af digitale medier.

Filter i browsere?

Der er flere muligheder:

Man kan sætte filtre på computere.

Man kan arbejde med at danne et filter i børnenes mentalitet, fremfor at sætte filtre på computere.

Mange steder fravælges internet i institutioner.

Spørgsmålet er nu så, hvilken tilgang vil DU have som pædagog?

En pædagog skal vejlede børn og unge om de følgende ting så de er godt rustet til den digitale verden:

• Webetik (takt og tone, kommunikation)
• Kildekritik (i forhold til de oplysninger man finder)
• Rettigheder (i forhold til at blive overvåget/tjekket)
• Børn og unges egen ulovlig adfærd (ulovlig download, copyright-beskyttelse)
• Markedsføring rettet mod børn og unge – fx via advergaming (eksempelvish har Arla, mcDonald's lavet spil) kan man få kærlighed til et mærke, så det fører til at børn plager forældrene, og det mærke så bliver markedsført på den måde.

Gode links i relevans til det pædagogiske arbejde, som man også kan oplyse forældre om:

• Emu.dk
• Medierådet for børn og unge
• Netsikker.nu
• Sikkerchat.dk
• It og telestyrelsen

Vi fik desuden til opgave at finde ud af hvilke mulighederne der er for at inddrage Internettet i børn i vuggestue-alderen og børnehave-gruppen:

• Oline-spillet er et brugervenligt og børnesikret spil
• Man kan lave en hjemmeside til institutionen. Hjemmesiden kan bruges som et arkiv for institutionens aktiviteter, og et kommunikationsmiddel mellem personalet og børnes forældre.
• Spil som Ramasjang, Magnus og myggen, Pixeline. Spil fra emu.dk: De skal øve sig i deres færdigheder, jo tidligere de kommer igang med det, desto mere øvet vil de være. Man spiller OGSÅ fordi det er sjovt.

Sammen med Lotte udarbejdede jeg linksamlingen i den sidste del af undervisningen. Børnehjemmesider

For småbørn kan det være nemmere at have indkøbte spil, men det er vigtigt at vide hvad de laver derhjemme, for at vide hvad de interesserer sig for og bruger.

Andre grupper sad med fritidshjemmet og andet som deres målgruppe, men da jeg skal i praktik i en børneinstitution var dette min målgruppe.

Det var alt for denne gang i linjefaget Medie, Kreavitiet og Digital kultur (MKD) Tak til Frank, Lotte, Elisabeth og ikke mindst Eugen for at have delt deres guldkorn med os dette semester.

For mere MKD kan du gå ind på MKD-holdenes blogsamling: MKD-LINKS