Viser opslag med etiketten Bogen "Digital Dannelse". Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Bogen "Digital Dannelse". Vis alle opslag

torsdag den 1. december 2011

Internet # Linjefagsdokument

Tirsdag den 29. november 2011


Litteratur

  • Side 108-113 og 128-139 i Digital dannelse af Lotte Nyboe

Vi diskuterede om vores egen adfærd på Internettet, hvad vi bruger det til og om vi er producerende på Internettet.

Vi kom frem til at vi bruger facebook til at dele hvad man tænker, og har læst osv, søger viden, finde oplysninger, læser nyheder, fronter/intranet, banken, blog, e-mail, youtube, spil, online shopping, skype, læse anmeldelser og tutorials.

Med Web 2.0 er det brugere som mig og dig der publicerer, derfor skal man være opmærksom på hvem der har skrevet noget, for hvis vi ikke er kildekritiske, så kan man blive vildledte af oplysninger!

Rent demokratisk har vi fået flere nyhedsdækninger via nettet, og dermed kan man få et andet verdensbillede end den vores egen medieverden giver os.

Hvad skal pædagoger være rustet til?

  • Det er relevant for en pædagog i en ungdomsklub at tale om kildekritik.
  • Pædagoger må tage på sig at børn bliver digital dannet, derfor må man arbejde med digitaldannelse i institutioner.
  • Digitaldannelse består af at man kan hjælpe børn med at mestre nogle programmer.
  • Digitale kompetencer: At kunne navigere i en given situation udfra noget viden.
  • Færdigheder og evnen til at handle i en given situation er digital dannelse, som man kan blive ved med at udvikle sig i. At kunne bruge medierne og opdage at man ikke kan stole på alt!

Hvilke implikationer kan det give for sig selv at man lægger billeder af sig selv, at man laver sjov?
Hvordan styrer man at børn i ungdomsklubber ikke går ind på ucensurede hjemmesider? Dilemma ligger i at hvis man sætter for mange stramninger i institution overfor børn og unge, så gør de modstand, og finder andre veje at nå dertil. Hvis man på den den anden side giver frie tøjler, så kan det i sidste ende medføre at børn ser noget de ikke burde have set.

Sålænge børnene ved mere om den digitale verdenen end pædagogen vil pædagogen være som en slags overvågning af børn, men i dag kan pædagoger inspirere børn hvis de i fællesskab laver noget interesserant.


  • Pædagoger skal sørge for at få de børn med, som er ladt i stikken – de børn hvis forældre/familier ikke bruger internet derhjemme i fællesskab, er ladt i stikken. Mens de forældre der er digitalebrugere inkluderer børn i det digitale fællesskab.
  • Det er bedre, som pædagog, at spørge dumt og empatisk til hvad børn og unge laver end at blive holdt udenfor børnenes aktiviteter! Man skal ikke blive skræmt af at børn er skrappe til Internettet, der er sikkert nogle huller som man kan udfylde hos dem, og på denne vis være en del af deres aktivitet.


Hvad kan vi kræve af os selv i forhold til internettet?

  • Der ligger mange undersøgelser om børns brug af internettet som man kan følge med i
  • Man skal have en samfundsmæssig kontekst for forståelse af fænomenerne, og viden om børn unges anvendelse af medierne.
    • Hvorfor er der egentlig brug for Facebook? Facebook er begrænset til dem der er accepteret på ens profil. Det er det nye sted man mødes og kan promovere sig selv. Det kan danne et netværk. Hvordan får man flere likes – ændrer man sig for at tilfredsstille andre? Det skaber en kontakt uden nødvendigvis at tale i telefon, men blot ved at kommentere en status. En stor del af venskaben består i at erkende at man stadig har en relation til hinanden– ”ja vi er venner, og vi har et venskab”.

      Man har ikke altid tid til at vedligeholde venskaber fysisk, fordi man har mange ting at nå – derfor er facebook blevet et populært medie, fordi man bl.a. ikke behøver at være online samtidigt som MSN påkræver.
      • Man skaber ens biografi i kraft af ens profil
    • En af ulemperne:
      Der er en anonymitet ved at man kan gemme sig bag skærmen, og dette kan føre til at man kan udtrykke sig på en negativ måde som man normalt ikke ville gøre face to face.

I det øjeblik en pædagog KUN går i panik hver gang et barn udtrykker sig om det digitale, blokerer barnet sig. Så tør de ikke at komme når der er problemer på nettet. Det er netop derfor en pædagog skal være rustet med digital viden, så en pædagog kan være der for barnet/den unge, når der opstår et problem forårsaget af digitale medier.

Filter i browsere?
Der er flere muligheder:
Man kan sætte filtre på computere.
Man kan arbejde med at danne et filter i børnenes mentalitet, fremfor at sætte filtre på computere.
Mange steder fravælges internet i institutioner.

Spørgsmålet er nu så, hvilken tilgang vil DU have som pædagog?

En pædagog skal vejlede børn og unge om de følgende ting så de er godt rustet til den digitale verden:

  • Webetik (takt og tone, kommunikation)
  • Kildekritik (i forhold til de oplysninger man finder)
  • Rettigheder (i forhold til at blive overvåget/tjekket)
  • Børn og unges egen ulovlig adfærd (ulovlig download, copyright-beskyttelse)
  • Markedsføring rettet mod børn og unge – fx via advergaming (eksempelvish har Arla, mcDonald's lavet spil) kan man få kærlighed til et mærke, så det fører til at børn plager forældrene, og det mærke så bliver markedsført på den måde.


Gode links i relevans til det pædagogiske arbejde, som man også kan oplyse forældre om:


Vi fik desuden til opgave at finde ud af hvilke mulighederne der er for at inddrage Internettet i børn i vuggestue-alderen og børnehave-gruppen:

  • Oline-spillet er et brugervenligt og børnesikret spil
  • Man kan lave en hjemmeside til institutionen. Hjemmesiden kan bruges som et arkiv for institutionens aktiviteter, og et kommunikationsmiddel mellem personalet og børnes forældre.
  • Spil som Ramasjang, Magnus og myggen, Pixeline. Spil fra emu.dk: De skal øve sig i deres færdigheder, jo tidligere de kommer igang med det, desto mere øvet vil de være. Man spiller OGSÅ fordi det er sjovt.
Sammen med Lotte udarbejdede jeg linksamlingen i den sidste del af undervisningen. Børnehjemmesider
For småbørn kan det være nemmere at have indkøbte spil, men det er vigtigt at vide hvad de laver derhjemme, for at vide hvad de interesserer sig for og bruger.

Andre grupper sad med fritidshjemmet og andet som deres målgruppe, men da jeg skal i praktik i en børneinstitution var dette min målgruppe.

Det var alt for denne gang i linjefaget Medie, Kreavitiet og Digital kultur (MKD) Tak til Frank, Lotte, Elisabeth og ikke mindst Eugen for at have delt deres guldkorn med os dette semester.

For mere MKD kan du gå ind på MKD-holdenes blogsamling: MKD-LINKS

Multimedie og spil # Linjefagsdokument

Tirsdag den 22. november 2011 og Fredag den 28. november 2011

Litteratur:

  • Digital dannelse af Lotte Nyboe s. 181-194 om digital produktion.

Multimedie er en samling af medier; foto, lyd, tekst, video og animation samt kan multimedie indeholde dele af interaktion, information og inspiration. Der gøres brug af kompetencer, og for at lave sine egne produkter er det nødvendigt at man udvikler færdighederne hos børn og unge, da det er en forudsætning for at kunne være skabende.

Der opstår en digital produktionskløft iblandt  børn og unge der har digitale kompetencer og forstår hvordan man udnytter de digitale medier, og dem der ikke drager produktivt gavn af de digitale medier. Årsagen til at Lotte Nyboe mener dette, skyldes at der med tiden er kommet flere og flere uprofessionelle medieproducenter, herunder de unge som udnytter det, og udnytter de digitale medier med deres kreativitet.

Internettet er et centralt medie og funger både som distributionsmedie og som materialecentral, dvs. det er både her man søger inspiration og finder materiale, og det er også her man er producerende.

Nyeboer nævner at der er forskellige slags medieproducenter:
1) Privat-orienterede som kun deler deres produktioner med familie og venner, men ikke offentligt
2) Offentligt-orienterede som deler deres produktioner offentligt på Internettet på hjemmesider og blogs
3) Udstillere og videndelere som ønsker at nå frem til et stort publikum fx Youtube.com

Medieproduktion som æstetisk udtryk
Egen medieproduktion er en æstetisk praksis, fordi det handler om at udtrykke sig ved at skabe noget.
Man skaber noget vha vores kompetencer og viden, oplevelser, følelser og erfaring, hvor man sætter fantasien på frit løb, og får mulighed for at opleve en proces hvor man fortolker sig selv og andre.

Spil på seminaret
Jeg var ikke selv tilstede, men MKD-holdet E11 blev inddelt i grupper, hvor de selv skulle være medieproducenter, og lave deres helt eget spil. Programmet "Mediator 9" blev brugt i denne sammenhæng. Programmet er meget lige til, og hvis man navigerer børn og unge i programmet kan de sagtens lave et spil på egen hånd.

Hvis man gerne vil prøve programmet på sin egen computer, kan man downloade en prøve-version her: Mediator 9Når man bruger programmet, og er færdig med at lave hele spillet skal man gemme som ”CD-Rom” formattet. Hvis man derefter gerne vil lægge den op på nettet, skal man uploade den som google doc. For at opnå denne google doc, skal man downloade filen; derefter skal man åbne "Kør" (igennem Start-menuen på windows), og derefter åbner man filen fra det vindue:


Her åbnes filen. 

På Youtube kan man finde tutorials til hvordan man bruger programmet, dog er de på engelsk: Mediator 9 - tutorial


Konkluderende vil jeg sige at computerspil, og spil generelt, giver børn et press, og de lærer igennem spil at håndtere pressede situationer. Det er godt at lære det som barn. ”Gavejagten”  som en af grupperne lavede er et godt eksempel på dette,  hvor man skal klikke på de svævende gaver. På sådanne spil kan man lave flere niveauer af hastighed, og evt. større mængde af ting som man skal arbejde med. 

Der skal være sammenhæng mellem design, lyd og indholdet i spillet. Hvis der f.eks. er tekst i spillet, og målgruppen er 3 år, kan man også indtale lyden. 

Spil handler hele tiden om at blive udfordret og prøve, prøve og prøve! At producere spil er en lang proces, men man kan udvikle sig hele tiden. Uanset hvor dygtig man bliver, bliver der flere muligheder i programmet Mediator, som er et stort plus i dette program - så man kan aldrig blive for god til programmet :)  

Spil # Linjefagsdokument

Litteratur

  • Kapitel 2: "Viden, læring og digital dannelse" i Digital Dannelse af Lotte Nyboe
                                   
Or is it?

Digitale spil er udbredt blandt børn og unge.I spil foregår der uformel læring, det er en frivillig handling, hvor man lærer en masse undervejs. F.eks. er der spil hvor man skal tænke sig meget om, andre hvor man skal være hurtig, nogle hvor man skal bruge hukommelsen, mens noget helt tredje handler om at man skal kunne beherske engelsk for at kunne bruge sproget. Personligt kender jeg f.eks. en del der er blevet bedre til at skrive engelsk (de kunne godt noget engelsk i forvejen, da det er forudsætning for at spille spillet), efter at spillet World of Warcraft, og dette bekræfter det som Lotte Nyboe skriver i kapitel 2. Med dette mener hun at spil skaber en socialisering via en uformel læringsproces.

Spil giver en æstetisk oplevelse fordi man bruger mange af sine sanser til at spille spillet, og derfor husker man spillet rimelig godt. Mange kommer i tilstanden "Flow" når de spiller computerspil, dvs. de kommer i en så dyb involvering at intet andet betyder noget for dem.

I spil handler det om at konkurrere imod computeren eller andre, det handler om at få et klap på skulderen ved at få flest points, og dermed blive evalueret, og få feedback. Der er mål, forhindringer og konsekvenser i spil. Men der er også konsekvenser AF at spille spil.

Som pædagog er det derfor relevant at forholde sig til digitale spil, da nogle børn og unge som følge af digitale spil kan blive isoleret. Hvis man skaber en digital legekultur i en institution hvor pædagogen er aktivt deltagende, er det vigtigt at pædagogen er med til at få alle med, så ingen føler sig tilsidesat. Dette forudsætter at pædagogen er med til at spille, og at der bliver afsæt tid af til det istedet for at børn og unge bliver overladt til sig i spillet.


Der er faktorer som marginaliserer digitale medier i institituoner: 
1) Pædagogernes holdning til digitale medier
2) Pædagogernes digitale kompetence


På hvert spil er der angivet en mærkning der bliver kaldt for "PEGI" som står for Pan European Game Information. Det aldersmærkning som angiver hvilken aldersgruppe spillet er eget for, altså i forhold til hensigtsmæssigheden, og ikke i forhold til brugervenligheden eller spil-niveauet.

Billedet er fra MedieRådet

Her kan man søge efter hvilke mærkninger forskellige spil har fået: PEGI.
Derudover blev der på seminaret spillet forskellige spil, herunder PS, Ipad, Nintendo mm.

Animation # Linjefagsdokument

Torsdag den 10. november 2011

Vi brugte programmet "Monkey Jam" til at lave animationsfilm

Litteratur

  • Kap. 5 (s. 195-211) i Digital dannelse af Lotte Nyboe: Digital produktion og æstetisk læring.

Animation betyder at gøre noget levende, og det var emnet for i dag. Efter oplægget blev vi sat til opgave med at vores helt egen animationsfilm, så det giver os selv og andre en æstetisk oplevelse og læring.


Hun introducerede os til de filmtyper som der (bl.a.) findes i animationsverdnen.

Måden man laver Stopmotion på er at man tager et billede, rykker det,hvorefter man tager endnu et billede og rykker det igen. Sådan bliver man ved til man har givet de bevægelser til sine figurer som man ønsker, så figuren (som kan være en dukke, tegning, ler, modellervoks – you name it) ser levende ud. Animation handler i virkeligheden om at få en figur til at animere så den ser levende ud!
480 billeder skal der til for at lave en animation på et minut.

Forskellige typer af stopanimation som man kan lave:

  1. Claymotion: Modellervoks-animation hvor man former sin figur af modellervokset. Man skal helst bruge modellervoks der ikke udtørrer, så man er i stand til at omformere sine figur. Et eksempel på denne type animation er den kendte ”Wallace and Grommit”  eller Pingu, som jeg har set i stor grad da jeg var yngre.

    Når man skal lave claymotion, skal man ikke brug modellervoks der hurtigt bliver tørt. Man skal helst bruge en figur med korte ben fordi det er svært at få den til at stå. Det er en god ide at bruge runde figurer da det er lettere at lave.
  2.  Stopmotion med objekter/legetøj/dukker: God til mindre børn. Man kan bruge sit legetøj eller dukker til det. Man kan bruge hvad som helst! Fx slik, bønner, perler – alting kan bruges!
    Et eksempel på dette er: Game over! Youtube efter ”PES” for at finde flere videoer
  3. Flyttefilm: Flyttefilm er en 2D teknisk, hvor figurerne bliver lavet af karton/papir, som man selv kan klippe ud. Her bliver man nødt til at filme fra oven for at få det bedste view. Man kan klippe alt ud i materiale der ikke reflekterer i lys, og tegne hvad man vil på figuren.

    Istedet for at tegne figuren hvergang, så har man den samme baggrundsbillede, og en figur der har fire-fem ansigt sudtryk osv, som man bruger til at animere. Dette er nemmere end en klassisk tegnefilm, fordi tegnefilm kræver at man har 480 forskellige billeder, mens vi her blot skal flytte figuren.

    Et godt råd: Brug ikke for små figurer for så vil de ikke flytte!

    Hele animationen er billedet, baggrunden skal være stor. Papiret man bruger må ikke være skinnende eller reflekterende fordi det er generende for kameraet.

    Et eksempel på dette er Cirkeline
  4. Klassisk tegnefilm: Der er lavet en tegning der ligger fast på en tapskinde, tager et bilede, og optegner figurerne igen, og tager et nyt billede. Sådan fortsætter man derudaf til man færdiggør sin historie. I dag bliver der brugt moderne computerprogrammer, hvorfor det går meget hurtigere end før i tiden. Et eksempel på hvordan de laves i dag: How to create walking animation, og hvordan de blev lavet førhen: The proces of animation

    Et meget interessant link som jeg selv fandt da jeg gerne ville se mere:
    Animation i Praksis


Andre former for stopmotion
  • Whiteboard/chalkboard animation. Eksempel: Autumn story
  • Wall-painted animations (f.eks. Blu)
  • Pixilation: Levende mennesker i stopmotion. Fx filmtricks ved at krydse billeder, og her er et andet eksempel ”Human skateboard af PES.

Hvad skal man bruge for at lave sin egen animation?

  •  Computer og webcam, og evt tape til at sætte webcam fast.
  • Lampe (evt en arbejdslampe) 
  • Gratis Programmet Monkeyjam (og windows moviemaker) – se tutorial
    • Gem filen hver gang der er blevet taget maks 150 billeder
    • Når man gemmer i projektmappen gemmes den i monkeyjam, og når man gemmer på filmstrimlen, bliver den lavet til en avi film som kan efterbehandles i moviemaker.

Arbejdsproces

  • Idéfase: Brainstorm og indkredsning af historiens forløb – storyboard. En gruppe skal være enig om at hvad man skal lave fordi det er tidskrævende at lave en scene om! God ide at bruge papirlapper til at tegne tingene op
  • Scenografi: Hvilket univers befinder vi os i? Stemningen skal være iht historien: Figurtypen, lyset, scenen, farerne. Lav scenen kun ud af EN papkasse til at starte med. Papkassen er med til at gøre det rumligt og lys belysning.

Levendegør figuren!
Hvis man skal bevæge en figurs hånd frem og tilbage tager det 12 billeder at tage fingeren frem, og 12 billeder til at tage fingeren tilbage.
Se evt troldspejlet.dk hvor der er en stopmotion skole! En rund ting bliver fladet lidt ud inden den går op. Ballonen stiger langsomt, hoppebolden bevarer sin hastighed/form, og fodbolden flades op. Man kan kun få noget til at hoppe eller flyve skal man lave flyttefilm.
Små flyt ad gangen, og få hænder og skygger væk!

Kamera/perspektiv/vinkler
Perspektiv, klip/zoom. Sæt kameraet fast med tape så den ikke flytter mens man filmer!
Pas på neonlys mens man filmer, fordi ellers skifter lyset midt i filmen.

Efterbehandling af film

LYD


Man kan lave mellemscener, titler, credit osv i Windows Movie Maker (se tutorial til programmet)

En fugl på taget er bedre end ti på taget
Udgangspunktet i voresn egen animationsfilm var et ordsprog, og min gruppe (gruppe 1) fik tildelt:  "En fugl I hånden er bedre end ti på taget". Vi besluttede os for at lave en 2D flyttefilm og vi vendte hele ordsproget rimelig meget. 

Efter oplægget om torsdagen arbejdede min gruppe frem til vi havde fri.

Fredag den 11. november 2011
Vi arbejdede videre på filmen hele dagen. Jeg downloadede MonkeyJam på min egen PC, men da jeg har en indbygget webcam virkede det slet ikke. Underviseren fortalte så at man faktisk har brug for en ekstern webcam, og 

Tirsdag den 15. november 2011
Gruppen mødtes igen for at samle filmen sammen, og redigere i den så den kunne blive klar til fremvisning. Hver klip blev indsat i Windows Movie Maker, og lagt lyd til.

Mandag den 21. november 2011
Fremvisning af filmen, og den kan også blive set her på youtube:

Læring og blog # Linjefagsdokument

Mandag den 26. september 2011








Litteratur:

  • Bog: "Digital Dannelse" af Lotte Nyboe:
    • s. 43-55: Mediekultur, digitalisering og konvergens 
    • s. 131-133 Weblog –et børne - og ungdoms medie på vej


I bogen Digital Dannelse taler Nyeboe om formel læring og uformel læring, som begge er livsnødvendige.

Læring
Formel læring har et fast indhold og mål, der har til formål at give, eksempelvis elever i en klasseundervisning, færdigheder, kompetencer og viden indenfor et bestemt område. Formel læring finder sted under skole og uddannelse, som har til formål at danne mennesker, og gøre dem i stand til at kunne begive sig ud i samfundet, i det sociale og kulturelle liv, med den tilegnede viden, som der er fastlagt for dem.

Uformel læring er baseret på lyst og motivation, og ikke færdigheden i sig selv. Uformel læring kan finde sted over alt. Med andre ord er det ikke begrænset til et fast indhold, mål, eller sted som formel læring gør. Lotte Nyeboe nævner et eksempel som jeg selv har gjort meget brug af: Biblioteket er et glimrende eksempel på uformel læring. Her er der stillet litteratur, spil, film, cd'er og en masse information til rådighed for enhver borger, der har bopæl i den pågældende kommune, til at kunne fordybe sig i emner som de selv interesserer sig for. På skole og uddannelser er man forpligtet til at komme igennem pensum, mens man i den uformelle læringsproces får tilegnet sig viden der beror sig på egen motivation uden forpligtelse.
Under denne formelle læring kan leg eksempelvis blive et middel til at opnå læring, på denne vis bliver det en særlig oplevelse at få lært igennem leg da det stimulerer og udvikler menneskets interesser. Den uformelle læring medfører at børn kan begive sig ud i sociale og kulturelle fællesskaber.

Blog

Blog - også kaldet weblog - er et fænomen der kom frem i 1999, og igennem årene er det blevet alment at have blogs. Der findes blogs der handler om forskellige emner, det bruges i mange sammenhænge. Nogle får penge for at blogge, mens andre gør det af private interesser. Der findes blogs om politik, mad, mode, bøger, og alverdens emner. Der er lige så mange blogs-emner som der er interesser.

Blogs kan være meget forskellige, men talrige af dem er personlige hvor de deler noget af deres privatliv ud på nettet. Et eksempel kunne være at man skriver en kort tekst om en oplevelse man har haft, eller nogle tanker man har gjort sig om et emne eller lignende, oftest efterfulgt af et billede.

Modsat sociale medier som Facebook og Tweeter er der et større publikum når man blogger, for mens en facebook-profil er rettet til ens venner man har accepteret på profilen, er bloggen henvendt til alle der kommer ind på siden. Man skal være velovervejet når man skriver på en blog, da det er offentligt så snart man trykker på "Publish"/"Udgiv". Når det engang er blevet udgivet er det svært at komme udenom bagefter, da det f.eks. kan blive kopieret over og citerer i andre sammenhænge eksempelvis på andre blogs.

Man kan ikke altid vide hvem publikummet er, medmindre man har nogle funktioner på sin blog hvorigennem man kan tjekke hvem der kommer siden, men nogle gange kan det føles som om at man taler til sig selv hvis ingen kommenterer på det bloggeren skriver.

I pædagogisk arbejde er en blog et glimrende værktøj at bruge til at dele hvad man laver i institutionen på bloggen. Hvis man arbejder i et fritidshjem eller børnehave, kan man f.eks. dele børns udsagn, aktiviteter i form af tekst og billeder, og på denne måde kan man involvere sin målgruppe indover bloggen. Man kan således kigge tilbage i arkiverne på en blog, istedet for den typiske mappe på hylden med billeder i, som ingen husker at kigge i.  På denne måde kan man også overfor de pårørende, særligt forældrene til de børn man har at gøre med, dokumentere hvad man har lavet, og indirekte/direkte kommunikere ud til dem og børnene mhp tidligere og fremtidige aktiviteter. Kort sagt kan en blog fungere som en digital mappe - som tidligere plejede at ligge på reolen -  til at gemme billeder i for at kigge tilbage på hvad man har lavet, og som en digital opslagstavle til at dele informationer.

Min egen blog har jeg oprettet da det er relateret til linjefaget på min uddannelse, og jeg vil derfor bruge den i sammenhæng. Jeg er generelt glad for IT og generelt tekniske ting, så det vil man måske også kunne finde blogindlæg om :) Jeg kender en smule HTML-kodning, så jeg vil dele nogle guldkorn omkring hvordan man kan se sin blog til at se mere pro ud.

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...